Oversøisk

Phillipinerne Manila

Jeg skulle en tur til Phillipinerne med Skandinavisk børnemission, vi skulle ned og se deres arbejde. Vi var 28 svenskere og lille mig dansker som jo ikke kan så godt kan forstå svensk. Jeg kom til at dele værelse med en svensker som var mildest talt retarderet jeg var ved at gå ud af mit gode skind, hun fattede ikke ret meget. Vi var ude at se børnehjemmet The Shining Light Center for små børn der var fundet på gaden, de var meget ”tilredte” da de blev fundet. De klamrede sig fast til os, som om de var bange for vi skulle gå fra dem igen, hvilket vi jo også gjorde, jeg lagde billet ind da vi kom hjem, hvis de skulle mangle nogen til at sidde og kramme de små børn var jeg villig til at tage derover, men det gjorde de ikke. Derefter kørte vi ud til et andet børnehjem med seksuelt misbrugte piger, det var utroligt sådan nogen ”historier” Sigvard kunne fortælle om pigerne dernede, det var noget der gjorde indtryk på os. Vi var også med til ”gademission” blandt gadebørnene vi holdt søndagsskole for dem, en læge tilså dem, de havde en stor pose medicin med som de så kunne give dem når de havde behov for det, det der slog mig mest var hvor glade de alligevel var, de strålede over hele ansigtet, men de manglede kærlighed, deres egne forældre var der jo ikke, de børn var nok dem der var de ”rigeste” de gik og solgte roser og andre ting som de kunne få lidt mad for.Vi var også med ude til Operation Love som bestod i at holde ”søndagsskole” og give dem noget vitaminrig kost som var en slags suppe det så ikke særlig appetitligt ud men de lappede det i sig.En aften var vi ude at spise på Elvis Presley`s flyvemaskine det var flot og interessant at se den. Vi skulle også en tur ud på Pagsanjanfloden og have en tur med en robåd, det var ikke os der roede det havde vi folk til. Vi roede ud til et flot vandfald. På vej hjem kørte vi lige forbi Smokey Vally ( helvede på jord) det var en losseplads hvor der var nogen børn og voksne der levede, hver gang der kom et nyt læs affald var de der med det samme med deres hjemmelavede redskaber, alt blev vendt det kunne jo være der var noget spiseligt imellem, der stank og det røg fra de ting der var gået i forrådnelse, de fik deres vand fra floden hvor de vaskede tøj, vaskede sig og hentede vand til madlavning, der boede ca. 12.000 familier. Der er en meget stor dødelighed blandt børnene, der er mange som ikke opnår deres 10 års fødselsdag.

Mindora.

Vi sejlede ud til en lille ø der hed Mindora, en rigtig Baunty ø, palmer langs stranden. Vi skulle være der i 4 dage, på en ren afslapnings tur vi lå bare på stranden og nød solen, gik i vandet når vi ikke kunne holde varmen ud mere, der var simpelthen så flot det var faktisk en palmelund vi var i. Det var også en rigtig dejlig tur derover. Vi havde en grillaften på stranden, hvor Sigvard Wallenberg fortalte sit vidnesbyrd, det var meget stærkt at høre, vi sang en sang og bad for hinanden. 4 dejlige dage med meget afslapning var ved at være slut og turen gik atter til Manila.

Hong Kong

Vi skulle tidligt op og på en udflugt til Hong Kong vi var ca.12 der skulle med på den tur. Det var et betagende syn at lande nede mellem højhusene dem er der rigtig mange af i Hong Kong. Jeg fik mit livs dyreste kop te 27 kroner blev det i danske, der var ikke brød til, jeg var ved at gå i koma. Vi shoppede lidt jeg synes nu ikke der var så meget at købe, det var ikke just billigt, eller også var vi på det forkerte sted. Om aftenen var vi ude at spise på et meget flot sted der hed Jumbo jeg havde aldrig set noget lignende det skulle opleves, vi skulle sejle for at komme derud, der var en landgangsbro der var oplyst nej hvor var det flot. Vi fik dejlig men dyr mad, det var med i udflugtsprisen. Sigvard underholdt os alle sammen, vi var flade af grin. Der var nogen der ville på bustur jeg valgte at blive hjemme og valgte en gåtur i Hong Kongs gader sammen med bl.a. Sigvard vi kom der hvor der ellers ikke kom nogen turister, det var et meget lokalt sted, det var interessant. Vi fik lidt af et ”kuldechok” vi kom fra 35gr og landede i 16gr. så vi frøs, det er utroligt at der kan være så stor forskel på et par timers flyvetur. Vi skulle til at komme tilbage til varmen igen, vi skulle videre til Mindora som jeg har fortalt om.

Bangkok

Vi skulle tidligt op, hjemrejsen var begyndt, vi skulle være i Bangkok et døgns tid. Vi landede i Bangkok kl.24.00 i 27gr. varme det var så fugtig en luft, jeg var ved at gå ud af mit gode skin. Vi stod og ventede på bussen som var noget forsinket vi ankom først til hotellet kl. 2.00 om natten, det var hårde betingelser. Vi skulle tidligt op kl. 5,30 for at komme på udflugt, til det flydende marked, videre til Rosegarden der var slangeshow, og optræden med Thailandske skønheder, jeg var ude at ride på elefant, det var sjovt. Vi var hjemme igen kl.17,30. Dagen efter gik vi alle sammen på indkøb, der var et marked så stort som jeg ikke har set magen til nogen steder siden.Vi skulle hentes kl.18,30. nu gik turen hjemover, en dejlig ferie er slut.

 

[wds id=”11″]

 

Kenya

Jeg havde været så letsindig at love drengene en rejse lang væk hvis jeg fik en god erstatning, det måtte man jo sige jeg fik, så vi satte os ned og snakkede om hvor vi skulle tage hen, det skulle være et sted hvor der var noget at se, og samtidig ville jeg være hvor der var vand vi snakkede meget frem og tilbage om det og landede så på Kenya der havde det hele, vi besluttede os til at tage på 8 dages Safari tur. Det blev også alle tiders tur med masser af oplevelser. Vi så alle de dyr der var på savannen det var en oplevelse som ikke kan fortælles men skal opleves. Vi havde 8 dage på safari og 8 dage i Mombassa hvor vi slappede af det var også tiltrængt. Det var noget med at stå op nogen dage kl. 5 om morgenen for at se dyrene jage, det fik vi også at se, nogen aftener skulle vi se ud over savannen, et par aftener, var der et træ hvor geparden kom og spiste i træet vi prøvede på at holde os vågne, det var et syn jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige om mine følelser, de var nok lidt blandede, det er et flot dyr men samtidig ville jeg ikke møde det en mørk nat, vi var eller ret tæt på. Et sted vi var faldt jeg og slog mit knæ, for jeg ved ikke hvilken gang, så jeg blev enige med drengene om at jeg ville blive hjemme og slappe af. Tove som vi kørte i bus med ville også blive hjemme, vi satte os til rette udenfor med en bog nu skulle vi rigtig slappe af, men nej det blev der ikke noget af, en hel flok bavianer terroriserede os, de rendte med min sko, hang og svingede i Eriks bukser som hang til tørre over en stoleryg, det var ikke det værste, nej anføreren hvæsede og snappede efter mig, den fulgte mig til dørs og blev endda ved med at stå og snerre af mig gennem den lukkede dør. Tove sørgede for at jeg fik min sko igen.Da vi kom til hotellet i Mombassa var vi lige ved at blive rimelige negative så dårlige var værelserne, ventilatoren larmede så man næsten ikke kunne sove, uden den kunne man slet ikke sove så varmt var der. Vi holdt både jul og nytår dernede det var meget anderledes. Nytårsaften holder de nærmest som vores Skt. Hans aften med båd men også med fyrværkeri, juleaften var med hatte og en blanding af vores nytårsaften, der var underholdning først med et Gospelkor fra en nærliggende missionsstation, det var rigtig hjemmeligt, men så var der underholdning af Maisajerne de skulle lære os at ”danse” eller rettere hoppe og sætte af på storetåen, de hyl de kom med, virkede på mig som om det var en djævledans som om de påkaldte alle dæmonerne. Så hellere lovsangene.En af juledagene stod menu på Strudsekød, Giraf og Krokodille det var alle specialiteterne meget specielt. Ellers var der kalkun, kyllingevinger, lammekølle og spinat suppe. Det var meget sjovt at smage. Vi var der i 14 dage som var ved at være til ende.

 

Venezuela.

Jeg tog til Isla Magarita i julen 1997 Frank og Erik skulle til Finn, jeg var ikke specielt vild med at sidde alene juleaften, derfor bestilte jeg en rejse, vi skulle så hjem nytårsaften. Jeg ankom til Venezuela og glædede mig faktisk til en 14 dages ferie med nogen gode udflugter, men jeg blev meget skuffet, ingenting kunne man bestille alt var udsolgt allerede ved informationsmødet, det var meget for dårligt synes jeg. Der var et ungt par på bryllupsrejse der kun havde taget netop den tur for en bestemt udflugt skyld, den var også udsolgt de blev ret negative, det kunne jeg godt forstå. Informationsmødet blev afholdt på en båd, det var hyggeligt. Jeg kom dog med på 3 udflugter en jeepsafari og en grillfest lillejuleaften, hvor Lille Palle skulle optræde, ham måtte jeg da høre, jeg kom også en tur over på fastlandet Canaima, hvor man skulle se verdens højeste vandfald 1 km. ned. Vi fløj i en lille maskine til 12 personer, det var da hyggeligt. Desværre var det ret tåget, vi kunne derfor ikke se vandfaldet så tydeligt, ret ærgerligt. Vi så en masse andre vandfald, et af dem kunne vi gå inde under det var en stor oplevelse, vores ting blev samlet sam-men og puttet i en stor plastikpose, så det ikke blev vådt. Det viste sig at Lene og Lille Palle boede på det samme hotel som mig, jeg var spændt på om han var sådan en højr – – en.Jeg lå dagen efter ankomsten nede ved swimmingpoolen med alle mine ”solbriller” på, øjne og mund som jeg plejer, Palle kom hen og spurgte om jeg ville sige til når kedlen fløjtede og det ville jeg selvfølgelig gerne, mine læber kan ikke tåle for meget sol, derfor hele det udstyr. Vi var 6 personer der holdt sammen de næste 8 dage, så skulle den ene desværre hjem, vi var ellers begyndt at gå og hygge os med spisning om aftenen, Ellen som hun hed boede i Randers.Tilbage var så Lene & Palle og et ægtepar mere de skulle dog en tur over til fastlandet en uges tid.Lillejuleaften var der grillaften på en strand hvor Lille Palle skulle underholde, vi snakkede rigtig godt sammen på det tidspunkt. Der var annonceret der skulle være noget juleri på hotellet juleaften med middag og noget musik, jeg havde regnet med at skulle derned men der var ingenting, jeg kom altså til at sidde alene ”hjemme” juleaften med nogen tørre madder og en kage, det var ikke den jul jeg blev tyk og fed. Jeg kunne da gå tidligt i seng efter en lang dag på Jeepsafari som ellers var en god tur.Jeg hyggede mig rigtigt med Lene og Palle, vi drak vin om dagen inde i skyggen, de kom med morgenmad til mig, den næstsidste dag kom de med en gryde jeg kunne låne til at koge vand i, strømmen var nemlig lidt langsom det tog sådan ca. 4 timer at koge en kedel vand med dypkogeren, jeg tænkte godt nok på at købe en gryde men det blev ved tanken. Jeg skal sandelig love for at de sørgede for mig og passede på mig.Snart var de 14 dage forbi og hjem rejsen kunne begynde. Vi skulle jo fejre nytår i flyet, så da kl. var 2400 dansk tid ønskede kaptajnen os godt nytår med et glas champagne og en kage noget med æbler.

Indien.

Indien Ole trængte til at komme lidt væk fra det hele, Inge var død i foråret, efter flere måneder hvor han havde passet hende, kunne han godt trænge til en ferie. Vi havde aftalt at tage en tur ud at rejse sammen, vi bestilte en lykkepakke hos Alletiders rejser, som bestod af 4 forskellige steder man kunne komme hen, Indien, Mexico, Thailand eller Cuba vi fik Indien Goa det lød meget spændende. Vi skulle af sted d. 3. december den dag der var en voldsom orkan herhjemme, vi blev skyndet på 4 gange så vi kunne nå at komme af sted inden lufthavnen blev lukket, vi nåede det lige som det sidste fly der kom af sted. Det var vist en kæmpe oplevelse for Ole han er jo ikke så berejst som jeg er. Vi fik os en overraskelse allerede i lufthavnen, det lignede en nedlagt kreatur bygning. Der var et vandrør med ret store huller i, i stedet for at lave det havde de bare sat et stykke pap op foran hullerne så vandet piskede ud ved siderne i stedet for, der var pjask vådt på gulvet. Ole skulle på toilettet men havde ingen af deres penge, manden ville have ”betaling” for at han kunne komme af med noget, så Ole stak ham en kuglepen den ”åd” han. Da vi kom ud til hotellet var der ingen strøm hvornår det kom vides ikke på den siden af jorden, der var ikke andet at gøre end at væbne os med tålmodighed og begynde at pakke ud, pludselig var der heller ikke noget vand, nå men strømmen kom da igen, og det gjorde vandet også. Det er så meget anderledes end vi er vant til herhjemme. Vi var med på en byrundtur i Goa, som bestod af flere små dele, vi havde øjnene med os, for vi skulle jo snart ud på egen hånd. Dernede skulle man passe på hvor man gik ind og spiste, ikke alle steder var der lige renligt og vi kunne risikerer at blive syge, nogen af deres pengesedler var kulsorte så man ikke kunne se hvad det var man stod med. Vi blev anbefalet at have noget vand og sæbe med når vi gik inde i byen ellers ville vi nok få maveonde. Det var altså så sjovt at se hvordan de forgudede deres køer de rendte rundt midt ude på vejen mellem biler, motorcykler og cykler der var også andre dyr der rendte rundt ude på vejen, får, grise, høns, hunde og katte og en enkelt elefant blev det også til. Det at køre i bus var et helt kapitel for sig selv, folk hang uden på bussen, der var en råben og skrigen, høj musik og så havde de en til at gå og banke på bussen hvert bank betød noget, et bank betød f.eks. kør bare fri bane, to bank på bagsmækken betød fare, der var en til at banke, en til at billetterer, en til at køre. Arbejdsløsheden kan ikke ha´ været ret stor dernede. De kørte som gale, der var et sæde til damer de skulle tilsyneladende sidde for sig selv. Vi var på en anden tur hvor vi var rundt og se forskellige seværdigheder, bl.a. var vi ude at besøge en familie der var hinduer de dyrkede dæmoner. Guiden sagde til os, der ikke var noget toilet så damerne kunne jo gå til venstre ind i noget krat og mændene kunne gå til højre, som sagt så gjort, jeg så godt der stod en dame og så på jeg gik derind, men tænkte ikke videre over det før jeg kom ud, så løb hun efter mig med en kæp og råbte en hel masse efter mig, jeg måtte nok ikke tisse derinde, jeg kunne bare ikke vide at jeg ikke måtte det, guiden havde jo lige sagt vi kunne gå derind, hun var bestemt gal over det, hun sladrede til sin familie, jeg var overbevist om at de ville ”slagte” mig men jeg overlevede. Vi var ude på en krydderiplantage det var meget sjovt at se de forskellige krydderier når de hang på træerne. Vi var også på en delfin tur med båd, vi så en meget rig mands sommerhus og lige ved siden af lå fængslet, dernede er 35 år, 35 år og ikke som herhjemme med en prøve efter 2/3 af straffen, de sad i kælderen og fik tit fordærvet mad, det var da fængsel.Vi nød at gå til stranden og komme i vandet, vi dasede rigtigt, det var bare meget irriterende med alle de køer der var der, når man åbnede øjnede kunne man godt risikerer at se ind i nogen ko øjne man skulle også passe på hvis man havde noget papir, så var det væk køerne havde ædt det. Jeg lå med lukkede øjne og kunne godt høre der foregik noget, så jeg åbnede dem og så lige ind i en pistol, nej der var ikke nogen der ville skyde mig, men sælge en til mig, jeg blev så forskrækket så jeg kom sådan til at grine, vi forklarede ham dog at vi ikke havde brug for nogen pistol. Hjemturen gik også godt, og en dejlig ferie var til ende. Vi skulle hjem og holde jul hos Klaus og Kristina og deres lille nyfødte dreng.

Fra Kenya, Venezuela og Indien.

 

[wds id=”13″]