Dorrits rejser

Mallorca.

Den første rejse jeg var på, gik til Mallorca det var en stor oplevelse. I 1976 var vi på en forsoningsrejse Finn og jeg, vi tog derned igen om sommeren med børnene. Rejsens mål holdt i 5 år så var det definitivt slut, det har jeg fortalt om i et andet kapitel. Nå men det var altså første gang jeg var ude at rejse, Finn led meget af flyskræk rigtig meget endda, den eneste måde han turde at flyve på var ved at drikke sig fuld meget fuld. Jeg havde lige fået ham halet op i flyveren, da der blev sagt i højtaleren at vi skulle forlade flyet igen, grunden var for meget brændstof, nej det var altså synd for ham, men op kom han da for anden gang. Han drak sig så fuld at han slet ikke kunne styre sig, så kaffen røg ned i min taske i stedet for ned i halsen på ham, jeg blev nu sur, arme mand. Vi tog derned igen om sommeren med børnene, det var også en dejlig tur.Italien Vi var en tur i Italien da Erik var 4 år og lå på hospitalet, de synes vi trængte til at komme lidt væk og som de sagde kunne vi jo alligevel ikke gøre så meget, hvis der skulle ske noget, ville de selvfølgelig kontakte os i Rimmini, han kom nu hjem et par dage efter vi var taget af sted, så kunne vi jo ligeså godt have taget ham med. Vi havde en dejlig tur, men anstrengende vi var nemlig med tog Finn var jo rædselsslagen for at flyve, det var da også en oplevelse at tage toget. Vi var godt nok ret kvæstede da vi nåede frem efter ca. 1 døgn. Vejret var jo upåklageligt så vi kom hurtigt til hægterne igen.


 London

.Vi var også en tur i London det var nu også meget sjovt, vi så alle de berømte steder, ellers er der ikke så meget at fortælle om det.ParisFinn var på et tidspunkt nede i Frankrig og plukke vindruer, det synes han vist vældig godt om, bortset fra at han skulle ligge på sovesale med en masse andre, det var jo ikke lige noget for sådan en ”gammel” mand han var 40 år på det tidspunkt, lopper fik han også. Han ringede hjem og spurgte om jeg ikke kunne tænke mig at komme ned og hente ham i Paris, vi blev så enige om at jeg skulle tage Bitten med, vi tog toget derned, Finn stod på stationen og hentede os med røde roser og morgen brød, han havde vist dårlig samvittighed. Vi var rundt og se de forskellige ting og endte med at gå i biografen kl. nat, Bitten faldt i søvn og snorkede højlydt, men hvad vi havde jo også rejst hele natten.Trafikken er et kapitel for sig, jo højere man hyler jo stærkere kører de, vi tog en taxa til stationen, og Bitten sad og hylede, chaufføren troede vist det var af fryd og velvære, men det var det ikke. Vi var som sagt ude og se en hel masse, vi blev blandt andet lykkelig over at høre dansk tale, det var en dansk mand med noget familie, han brændte vist varm på Bitten han var ikke til at slippe af med igen, hun forsatte alene med ham i byen, det er bare Bitten i en nøddeskald. Selv da vi var kommet hjem opsøgte han hende, han var ellers gift, det betød åbenbart ikke noget for ham.


Norge

Da børnene var helt små tog vi til sommerstævne i Norge Stavanger, vi kørte op igennem Sverige det var en rigtig dejlig tur, men bjergkørslen var ikke så rar. Det gik hverken værre eller bedre end at Finn fik noget mavehalløj så han ikke kunne køre, jeg måtte så overtage rattet, det blev dog kun for en kort bemærkning, han kritiserede min kørsel så meget at jeg blev træt af at høre på ham, kørte bilen ind til siden og gav ham rattet så kunne han køre, vi fandt hurtigt et sted at slå teltet op, det blev mellem klipperne, det var svært at finde noget at slå pløkkerne i men det lykkedes. Vi skulle videre dagen efter til Stavanger, hans mave tilfælde varede sjældent mere end en dag


Paris

Finn var på et tidspunkt nede i Frankrig og plukke vindruer, det synes han vist vældig godt om, bortset fra at han skulle ligge på sovesale med en masse andre, det var jo ikke lige noget for sådan en ”gammel” mand han var 40 år på det tidspunkt, lopper fik han også. Han ringede hjem og spurgte om jeg ikke kunne tænke mig at komme ned og hente ham i Paris, vi blev så enige om at jeg skulle tage Bitten med, vi tog toget derned, Finn stod på stationen og hentede os med røde roser og morgen brød, han havde vist dårlig samvittighed. Vi var rundt og se de forskellige ting og endte med at gå i biografen kl. nat, Bitten faldt i søvn og snorkede højlydt, men hvad vi havde jo også rejst hele natten.Trafikken er et kapitel for sig, jo højere man hyler jo stærkere kører de, vi tog en taxa til stationen, og Bitten sad og hylede, chaufføren troede vist det var af fryd og velvære, men det var det ikke. Vi var som sagt ude og se en hel masse, vi blev blandt andet lykkelig over at høre dansk tale, det var en dansk mand med noget familie, han brændte vist varm på Bitten han var ikke til at slippe af med igen, hun forsatte alene med ham i byen, det er bare Bitten i en nøddeskald. Selv da vi var kommet hjem opsøgte han hende, han var ellers gift, det betød åbenbart ikke noget for ham.


Italien

Vi var en tur i Italien da Erik var 4 år og lå på hospitalet, de synes vi trængte til at komme lidt væk og som de sagde kunne vi jo alligevel ikke gøre så meget, hvis der skulle ske noget, ville de selvfølgelig kontakte os i Rimmini, han kom nu hjem et par dage efter vi var taget af sted, så kunne vi jo ligeså godt have taget ham med. Vi havde en dejlig tur, men anstrengende vi var nemlig med tog Finn var jo rædselsslagen for at flyve, det var da også en oplevelse at tage toget. Vi var godt nok ret kvæstede da vi nåede frem efter ca. 1 døgn. Vejret var jo upåklageligt så vi kom hurtigt til hægterne igen.


Tenerifa

Frank og jeg tog en tur til Tenerife i januar måned det var meget blandet vejr vi havde, så solstik fik vi ikke, men det var jo rart at komme lidt hjemmefra, jeg nød det i fulde drag. Jeg var der nede 4 gange i alt. Det var også på Tenerifa jeg lærte Henriette og Bjørn at kende, det venskab holdt i 10 år.


Korfu

Finn og jeg tog engang til Korfu hvor jeg fløj og Finn tog båd og tog, vi skulle så mødes på hotellet, inden alt det havde jeg spurgt Spies som jeg rejste med, hvad det kostede at få Finn til at bo på hotellet på et dobbeltværelse, hvor jeg fik den besked at det kostede 350 kr. det kunne jeg ikke rigtig forstå at det ikke var dyrere men de blev ved at sige at det var prisen. Vi skulle med på en udflugt og skrev os på begge to, dagen efter blev der skubbet en seddel gennem døren hvor mange der boede på værelset, hvortil jeg svarede at vi da boede to som jeg havde bestilt hjemmefra, til alt held havde vi betalt kontant for måltiderne, og vi havde gemt regningerne så dem kunne vi stikke i næsen på dem, de ville nemlig gerne have betaling for maden én gang til, men den gik ikke. Vi undgik ikke at betale for værelset en gang til, det var da noget med en 12-1300 kr. det var da heldigt at vi havde pengene, det var en af de sidste dage vi var der. Da vi kom hjem gik jeg lige i sulet på rejseselskabet, vi havde også bestilt værelse med hav udsigt, det eneste vi havde udsigt til var et rensningsanlæg med en masse langelinie ål det var jo ikke så lækkert, de betalte 150 kr. tilbage for den mislykkede havudsigt, det var alt hvad jeg fik ud af det, og så en portion frækhed, de kaldte mig dum og naiv, dem har jeg ikke rejst med siden, magen til frækhed skal man lede længe efter. Senere da vi var blevet skilt rejste jeg alene, det var egentlig meget rart, så kunne jeg da gøre hvad jeg ville, gå i seng kl. 19.00 eller kl. nat hvis det var det jeg ville. Jeg var en tur på Korfu igen, denne gang med Larsen rejser. Vi var 4 enlige der fandt sammen, jeg kunne godt nok være mor til dem alle sammen, men vi havde det bare så sjovt, vi gjorde hvad vi havde lyst til om dagen og om aftenen gik vi ud og spiste. Nogen gange var vi sammen om dagen også, vi lejede bl.a. en vandcykel det var sjovt, bare at cykle rundt ude på vandet og blive godt brun. Om aftenen gik vi som skrevet ud og spiste forskellige steder, vi havde det smaddersjovt.Jeg fortsatte med at rejse, selvom jeg var blevet kristen, jeg rejste bare engang imellem med en fra kirken Noomi, vi havde de samme hensigter med at rejse, nemlig det at få sol og varme på vores gigtplagede lemmer, vi kunne gå tidligt i seng og ligge og læse eller snakke, det var råhygge om noget var. Noomi lærte mig også at lave og spise hvidløgssuppe det smagte rigtig godt og så var det sundt.







Tunesien

Vi var en tur i Tunesien, vi havde fået fat i en budget rejse derfor var vi meget spændt på hvad vi fik for et hotel, på vejen derud sad vi og sagde til hinanden nu gør det ikke noget hvis hotellet ligger på stranden eller lige ned til stranden, vi ville også gerne lidt op i etagerne så vi kunne blive brune, det sjove var, at vi fik det hele. Da vi var landet på hotellet var der en mand på vores alder, Kjeld hed han som spurgte os om han måtte følges med os til spisning, det synes vi kunne være en hyggelig idé, vi hang sammen resten af ferien han passede på mig, Noomi blev nemlig syg først en ordentlig gang migræne da det så var overstået fik hun influenza så jeg var overladt lidt til mig selv. Jeg ville jo gerne ud i Medianen, men jeg turde simpelthen ikke at tage derud selv, så jeg ringede ned til Kjeld og spurgte om han ville passe på mig derude, det ville han da meget gerne, det var helt dejligt at gå der og hygge sig og vide at der ikke kunne ske mig noget, vi havde vist også fattet sympati for hinanden tror jeg. Om aftenen gik vi alle tre ud og spiste det var råhygge var det. Om dagen var Kjeld vores tjenende ånd, lige pludselig stod han foran os med friskpresset juice herlig. Den næstsidste aften var Noomi så dårlig, jeg tror hun havde feber, hun bad os have hende undskyldt at hun blev nød til at gå op og lægge sig, det kunne vi da godt se det fornuftige i hun var virkelig dårlig. Vi spiste vores mad, og blev så enige om at tage i byen og kigge lidt, vi fandt omsider et sted efter flere forgæves forsøg, et rigtig pænt og dyrt sted tror jeg, Kjeld betalte, vi sad og snakkede og han bød mig op til dans og servicerede mig rigtigt, da vi ikke gad at være der længere gik vi noget af vejen hjem og bare snakkede, det var bare så hyggelig, ærgerlig at han var gift, ham var jeg ved at brænde varm på, en rigtig spasmager. Da vi kom hjem ville han gerne have mig med ind på værelset, han havde nemlig lånt en taske af mig, han havde været på 2 dages safari tur og ville derfor gerne afleverer min taske igen, men ind på hans værelse det ville jeg ikke, det ville bare være gået galt, der var meget sympati det sagde han til mig, der skete ikke noget ”ulovligt”.Han var gift, så derfor.Jeg var også dernede da Erik var blevet konfirmeret, da var det rigtig koldt og surt, så anden gang var betydelig bedre end første gang.


Israel

Jeg havde fået en erstatning for mit knæ, derfor havde jeg råd til at rejse lidt ud og se mig omkring. Jeg var først i Israel til Løvhyttefest i 1993 var det vist, det var en stor oplevelse, den anden dag vi var der var jeg så uheldig at falde op af en marmor-trappe og slog mit knæ ret meget, til al held havde vi en læge med på holdet han tog et kik på knæet og konkluderede at jeg skulle en tur på Hadassa hospitalet, han var bange for at det var brækket igen men jeg slap med skrækken. Hadassa hospitalet var et kapitel for sig, der kom man ikke indenfor uden at have lagt 1400 kr. ved indgangen og jeg skulle punge ud igen for at få taget et røntgen-billede jeg kan ikke helt huske hvor meget det var. Der var det sådan at man selv skulle presse på for at komme ind til lægen ellers havde vi nok siddet der endnu. Jeg fik noget stærkt smertestillinden af Harry Michael så jeg var helt rund på gulvet, jeg måtte ikke støtte på benet i flere dage, jeg blev rigtig forkælet blev båret rundt i guldstol, vi var i Gravhaven jeg ville nu hellere gå selv, jeg kunne jo ikke være med over det hele som jeg gerne ville. Jeg fik hurtigt et par krykker at humpe rundt på, så fik jeg ondt i armene, der var i det hele taget meget i vejen, jeg blev også sat i en rullestol så jeg kune komme med på march. Det var ret sjovt, for der var nogen trapper vi skulle ned ad,vi blev enige om at lige skulle gå ned af trapperne selv, det var der så nogen der så, deres øjne blev 3 gange så store hun havde siddet i kørestol og nu stod konen op og bare forundring, jamen det var da et mirakel de havde selv set med der-es egne øjne at jeg lige gik, ja miraklernes tid var sandelig ikke forbi endnu, det var sjovt at iagttage. Resten af ferien gik nogenlunde.Jeg var også der nede med Knud og HP i 1995, på denne tur skete der ingen ulykker, det var en rigtig god tur, vi var mange steder i Israel, vi var der nede fordi Pinsekirken holdt verdenskongres, det varede i en 4 dages tid. Derefter var vi ude og se de forskellige ting, gravhaven, Getshemane have, Golgata og meget andet. Betlehem besøgte vi også vi stod dernede ved ”krybben” og sang: Et barn er født i Betlehem det var meget højtideligt vi bad en bøn inden vi drog videre.Vi tog videre til Eilat på vejen skulle vi lige se de gamle ruiner på Masada som jo var kong Herodes klippefæstning, det var også her at 960 forsvarer gik i døden kun 1 begik selvmord de andre blev myrdet. Vi skulle en tur i det døde hav det er en oplevelse for sig, man bader ikke vi lå ovenpå vandet det var en skæg fornemmelse, lige pludselig var jeg ude hvor jeg ikke kunne bunde.


Jordan

Vi tog en tur til Jordan det lå jo lige op til grænsen. Det gik nogenlunde smertefri at komme over vores kufferter blev godt nok gennemrodet, men ellers var der ingen problemer. Vi var vi ude og se Petra der er Nabotærernes fantastiske oldtids-by, det var meget betagende med de mange forskellige farver, stenene havde. Vi gik på shopping tur, hvor vi rev ned af hylderne, alt ting var jo rimeligt billigt.