Tenerifa.

Frank og jeg tog en tur til Tenerife i januar måned det var meget blandet vejr vi havde, så solstik fik vi ikke, men det var jo rart at komme lidt hjemmefra, jeg nød det i fulde drag. Jeg var der nede 4 gange i alt. Det var også på Tenerifa jeg lærte Henriette og Bjørn at kende, det venskab holdt i 10 år.

Venezuela.

Jeg tog til Isla Magarita i julen 1997 Frank og Erik skulle til Finn, jeg var ikke specielt vild med at sidde alene juleaften, derfor bestilte jeg en rejse, vi skulle så hjem nytårsaften. Jeg ankom til Venezuela og glædede mig faktisk til en 14 dages ferie med nogen gode udflugter, men jeg blev meget skuffet, ingenting kunne man bestille alt var udsolgt allerede ved informationsmødet, det var meget for dårligt synes jeg. Der var et ungt par på bryllupsrejse der kun havde taget netop den tur for en bestemt udflugt skyld, den var også udsolgt de blev ret negative, det kunne jeg godt forstå. Informationsmødet blev afholdt på en båd, det var hyggeligt. Jeg kom dog med på 3 udflugter en jeepsafari og en grillfest lillejuleaften, hvor Lille Palle skulle optræde, ham måtte jeg da høre, jeg kom også en tur over på fastlandet Canaima, hvor man skulle se verdens højeste vandfald 1 km. ned. Vi fløj i en lille maskine til 12 personer, det var da hyggeligt. Desværre var det ret tåget, vi kunne derfor ikke se vandfaldet så tydeligt, ret ærgerligt. Vi så en masse andre vandfald, et af dem kunne vi gå inde under det var en stor oplevelse, vores ting blev samlet sam-men og puttet i en stor plastikpose, så det ikke blev vådt. Det viste sig at Lene og Lille Palle boede på det samme hotel som mig, jeg var spændt på om han var sådan en højr - - en.Jeg lå dagen efter ankomsten nede ved swimmingpoolen med alle mine ”solbriller” på, øjne og mund som jeg plejer, Palle kom hen og spurgte om jeg ville sige til når kedlen fløjtede og det ville jeg selvfølgelig gerne, mine læber kan ikke tåle for meget sol, derfor hele det udstyr. Vi var 6 personer der holdt sammen de næste 8 dage, så skulle den ene desværre hjem, vi var ellers begyndt at gå og hygge os med spisning om aftenen, Ellen som hun hed boede i Randers.Tilbage var så Lene & Palle og et ægtepar mere de skulle dog en tur over til fastlandet en uges tid.Lillejuleaften var der grillaften på en strand hvor Lille Palle skulle underholde, vi snakkede rigtig godt sammen på det tidspunkt. Der var annonceret der skulle være noget juleri på hotellet juleaften med middag og noget musik, jeg havde regnet med at skulle derned men der var ingenting, jeg kom altså til at sidde alene ”hjemme” juleaften med nogen tørre madder og en kage, det var ikke den jul jeg blev tyk og fed. Jeg kunne da gå tidligt i seng efter en lang dag på Jeepsafari som ellers var en god tur.Jeg hyggede mig rigtigt med Lene og Palle, vi drak vin om dagen inde i skyggen, de kom med morgenmad til mig, den næstsidste dag kom de med en gryde jeg kunne låne til at koge vand i, strømmen var nemlig lidt langsom det tog sådan ca. 4 timer at koge en kedel vand med dypkogeren, jeg tænkte godt nok på at købe en gryde men det blev ved tanken. Jeg skal sandelig love for at de sørgede for mig og passede på mig.Snart var de 14 dage forbi og hjem rejsen kunne begynde. Vi skulle jo fejre nytår i flyet, så da kl. var 2400 dansk tid ønskede kaptajnen os godt nytår med et glas champagne og en kage noget med æbler.

Madeira

Da jeg var i Israel i 1995 var der en dame Lis som jeg talte godt med, vi aftalte at tage en rejse sammen, det blev til Madeira. Hun havde sagt hun ville have eneværelse, det ville så blive dyrere for os begge to. Jeg havde ikke råd til det, fik hende derfor overtalt til at bo på dobbeltværelse, det skulle jeg aldrig have gjort, hun vendte helt op og ned på dag og nat, vi gik i seng f.eks. kl. 2300 så sov hun til kl.200, derefter blev lyset tændt og hun gav sig til at læse i en bog en times tid det var rigtig irriterende for mig der gerne ville sove hele natten, der var en lænestol ude på gangen som var et lukket rum kun til os, badeværelse og toilettet var ovre på den anden side af rummet, kunne hun ikke have sat sig derud og lade mig sove, nej det kunne man ikke. Det viste sig at det var regntid vi var kommet ned til så solen var lidt genert ærgerligt det var jo den vi ville have. Vi fik tiden til at gå med at gå i butikker, og Lis gik på museum og så på malerier, det var ikke noget for mig. Jeg fik så hvilet mig lidt, jeg måtte jo bruge dagen til at hvile i når jeg ikke kunne det om natten. Da hun kom hjem fra hendes museums tur, ringede hun op og sagde at hun var på vej, godt tænkte jeg så er hun der om 5 min., men der gik bare 1 time. Hun havde mødt guiden og var gået med ham op på hans værelse, indrømmet jeg blev nervøs og vred da jeg erfarede hvor hun havde været henne. De havde et godt øje til hinanden, jeg tror nu ikke de ”lavede” det helt store. Vi lavede sjov med det da vi kom hjem til Danmark igen.Vi sad en dag inde i byen og fik en kop et eller andet, da hun spurgte mig om hun ikke måtte binde min brudebuket, hun kunne mærke at jeg ville blive gift igen, jeg havde ellers ingen i kikkerten, jeg sagde selvfølgelig ja, jeg regnede jo ikke med at jeg skulle giftes mere.Endelig var ”ferien” forbi og næsen gik hjemad i styrtende regn, det var dejligt at komme hjem og sove en hel nat uden at skulle forstyrres.

IndienOle trængte til at komme lidt væk fra det hele, Inge var død i foråret, efter flere måneder hvor han havde passet hende, kunne han godt trænge til en ferie. Vi havde aftalt at tage en tur ud at rejse sammen, vi bestilte en lykkepakke hos Alletiders rejser, som bestod af 4 forskellige steder man kunne komme hen, Indien, Mexico, Thailand eller Cuba vi fik Indien Goa det lød meget spændende. Vi skulle af sted d. 3. december den dag der var en voldsom orkan herhjemme, vi blev skyndet på 4 gange så vi kunne nå at komme af sted inden lufthavnen blev lukket, vi nåede det lige som det sidste fly der kom af sted. Det var vist en kæmpe oplevelse for Ole han er jo ikke så berejst som jeg er. Vi fik os en overraskelse allerede i lufthavnen, det lignede en nedlagt kreatur bygning. Der var et vandrør med ret store huller i, i stedet for at lave det havde de bare sat et stykke pap op foran hullerne så vandet piskede ud ved siderne i stedet for, der var pjask vådt på gulvet. Ole skulle på toilettet men havde ingen af deres penge, manden ville have ”betaling” for at han kunne komme af med noget, så Ole stak ham en kuglepen den ”åd” han. Da vi kom ud til hotellet var der ingen strøm hvornår det kom vides ikke på den siden af jorden, der var ikke andet at gøre end at væbne os med tålmodighed og begynde at pakke ud, pludselig var der heller ikke noget vand, nå men strømmen kom da igen, og det gjorde vandet også. Det er så meget anderledes end vi er vant til herhjemme. Vi var med på en byrundtur i Goa, som bestod af flere små dele, vi havde øjnene med os, for vi skulle jo snart ud på egen hånd. Dernede skulle man passe på hvor man gik ind og spiste, ikke alle steder var der lige renligt og vi kunne risikerer at blive syge, nogen af deres pengesedler var kulsorte så man ikke kunne se hvad det var man stod med. Vi blev anbefalet at have noget vand og sæbe med når vi gik inde i byen ellers ville vi nok få maveonde. Det var altså så sjovt at se hvordan de forgudede deres køer de rendte rundt midt ude på vejen mellem biler, motorcykler og cykler der var også andre dyr der rendte rundt ude på vejen, får, grise, høns, hunde og katte og en enkelt elefant blev det også til. Det at køre i bus var et helt kapitel for sig selv, folk hang uden på bussen, der var en råben og skrigen, høj musik og så havde de en til at gå og banke på bussen hvert bank betød noget, et bank betød f.eks. kør bare fri bane, to bank på bagsmækken betød fare, der var en til at banke, en til at billetterer, en til at køre. Arbejdsløsheden kan ikke ha´ været ret stor dernede. De kørte som gale, der var et sæde til damer de skulle tilsyneladende sidde for sig selv. Vi var på en anden tur hvor vi var rundt og se forskellige seværdigheder, bl.a. var vi ude at besøge en familie der var hinduer de dyrkede dæmoner. Guiden sagde til os, der ikke var noget toilet så damerne kunne jo gå til venstre ind i noget krat og mændene kunne gå til højre, som sagt så gjort, jeg så godt der stod en dame og så på jeg gik derind, men tænkte ikke videre over det før jeg kom ud, så løb hun efter mig med en kæp og råbte en hel masse efter mig, jeg måtte nok ikke tisse derinde, jeg kunne bare ikke vide at jeg ikke måtte det, guiden havde jo lige sagt vi kunne gå derind, hun var bestemt gal over det, hun sladrede til sin familie, jeg var overbevist om at de ville ”slagte” mig men jeg overlevede. Vi var ude på en krydderiplantage det var meget sjovt at se de forskellige krydderier når de hang på træerne. Vi var også på en delfin tur med båd, vi så en meget rig mands sommerhus og lige ved siden af lå fængslet, dernede er 35 år, 35 år og ikke som herhjemme med en prøve efter 2/3 af straffen, de sad i kælderen og fik tit fordærvet mad, det var da fængsel.Vi nød at gå til stranden og komme i vandet, vi dasede rigtigt, det var bare meget irriterende med alle de køer der var der, når man åbnede øjnede kunne man godt risikerer at se ind i nogen ko øjne man skulle også passe på hvis man havde noget papir, så var det væk køerne havde ædt det. Jeg lå med lukkede øjne og kunne godt høre der foregik noget, så jeg åbnede dem og så lige ind i en pistol, nej der var ikke nogen der ville skyde mig, men sælge en til mig, jeg blev så forskrækket så jeg kom sådan til at grine, vi forklarede ham dog at vi ikke havde brug for nogen pistol. Hjemturen gik også godt, og en dejlig ferie var til ende. Vi skulle hjem og holde jul hos Klaus og Kristina og deres lille nyfødte dreng.